Euro til danske kroner (EUR to DKK)

Euroen (forkortet EUR) er den fælles europæiske valuta, som bruges i 19 af EUs nuværende 28 medlemslande. De deltagende lande udgør Eurozonen og tæller i alt omkring 337 millioner europæere. Danmark har endnu ikke indført euro som valuta, til trods for politisk flertal for det. Danskerne er blevet spurgt ved en folkeafstemning og stemte nej. Derfor skal vi stadig veksle DKK to EUR. Dansk økonomi er dog meget afhængig af euroen, fordi danske firmaer handler meget med eurozonen og fordi kursen på den danske krone er bundet op på euroen.

De 19 eurolande er: Litauen, Letland, Estland, Slovakiet, Cypern, Malta, Slovenien Grækenland, Finland, Portugal, Østrig, Holland, Luxembourg, Italien, Irland, Frankrig, Spanien, Tyskland og Belgien.

Euroens historie: Dansk nej tak og massiv krise

Euroen blev indført som valuta 1. januar 1999, men tankerne om en fælles valuta går tilbage til 1969 . I Danmark har der i årevis været et stort politisk flertal for at indføre euroen. Sådan en beslutning skal dog vedtages ved en folkeafstemning, fordi der i kraft af den fælles politik som bliver ført i eurozonen, vil være tale om suverænitetsafgivelse til EU. Danmark er med de eurosamarbejdets to første faser, men har et forbehold for den tredje fase, som blandt andet rummer selve indførelsen af euroen.

Folkeafstemningen fandt sted 28. september 2000. Tilhængerne for at erstatte den danske krone med euroen argumenterede for, at det ville øge samhandlen med resten af Europa og gøre det nemmere at rejse mellem landene, når der ikke først skulle veksles fra DKK to EUR. Kun med euroen ville det indre marked i EU fungere optimalt, lød det.

Modstanderne mente, at et ja til euroen ville give for meget magt over dansk økonomi til stormagter som Tyskland og Frankrig, der ikke ville have nogen grund til at tage hensyn til dansk økonomi, som er lille og åben. Danske interesser ville drukne og blive ignoreret, advarede modstanderne. Det blev en forholdsvis tæt afgørelse. 46,8 procent stemte ja til at indføre euro i Danmark, mens 53,2 procent stemte nej.

Siden da har euroen været et ømtåleligt emne i dansk politik, fordi flere meningsmålinger har vist et relativt stort flertal af nej-sigere. Ingen regering har indtil videre villet risikere at sende emnet til endnu en folkeafstemning på grund af den udbredte folkelige modstand. Euroen skal tilsyneladende være en sikker vindersag, før den kommer til afstemning igen. Der er stadig brug for en valutaomregner til EUR to DKK.

Selvom euroen er en ung valuta, har den været igennem en del kriser. Ikke mindst i 2010 og nogle år frem, hvor finanskrisen for alvor nåede til Europa. Lande som Grækenland, Irland, Spanien, Portugal og Cypern var i kæmpe økonomisk krise. Renterne på landenes statsgæld var tårnhøje. Især Grækenland var tæt på at gå fallit. Det fik eurozonen til at vedtage massive hjælpepakker til de værst berørte lande af frygt for, at hele euroen, og dermed også økonomien i økonomisk sunde lande som Tyskland og Frankrig, ville bryde helt sammen

Blev krisen større eller mindre af euroen? Det kommer an på, hvem man spørger. Euro-kritikere mener, at krisen blev større, fordi landene i eurozonen ikke kunne føre selvstændig penge og valutapolitik og på den måde tilpasse landenes økonomi til den globale finanskrise. Tilhængere af euroen mener derimod, at krisen blev mindsket af euroen, fordi eurozonen agerede som samlet enhed med meget større positiv effekt til følge end hvad hvert enkelt land ville være i stand til selv.